(page) REDIGERET 24 October 2010 • by admin

Guttens gang

Se først hvordan en traditionnel ‘walkcycle’ kan animeres, oftest frame by frame.

De fire retninger

Minimum 3 movieclips for mest muligt kontrol på den simpleste måde. Frame-by-frame-animationer med gang på stedet, på mellem 4 og 10 frames hver: walkcycle up, walkcycle down, walkcycle side (den kan spejlvendes og bruges 2 gange). Movieclips i Library:
gut_down, gut_up, gut_side.

Tegning

Tegn alle keyframes i en retning af gangen.
Træk hjælpelinier fra linealen (view > rulers).
Du kan også fotografere de stills du har brug for, og importere dem ind i et midlertidigt hjælpelag, som du låser, lige under det lag du tegner på – så er det lettere at få bevægelserne rigtigt.
Husk at ved gang på stedet, er det den lodrette akse midt i benstillingen, som bliver stående samme sted.

De samlede gangarter

Labels

Disse 4 stadier samles i 1 movieclip: hele-gut. De skal kunne afspilles enkeltvis, man skal kunne kontrollere hvilken retning der spiller hvornår. Derfor er de lagt på hver deres frame, og hver frame er tydeligt benævnt med en label: down, left, up, right.
En stop action på hver frame (actions-lag). Selvom man man er kommet til en label ved hjælp af gotoAndStop("labelnavn"); – og dermed gerne skulle standse op der – må man gerne for at sikre sig, tilføje en stop-action direkte på den frame.

Skyggen

Skyggen er (i dette tilfælde) en nøjagtig kopi af sin herre, bare ensfarvet gennemsigtig og forvrænget.
Skyggens retninger er lagt sammen med guttens retninger i denne samme movieclip, fordi skyggen således automatisk vil følge sin gut..
I movieClippet (hele-gut) på et skygge-lag under laget med guttens retninger, indsættes de 4 retninger endnu en gang men placeres hver især med rotation og skew, så den forvrænges ens på alle 4, og får en color-effekt med ‘advanced’, for både farve og alpha.

Instancenavne

Alle guttens 4 instances hedder: ganger
Alle skyggens 4 instances hedder: skygge

Kontrol

Animation

Selve guttens movieclip med indbyggede gangarter med eller uden skygge kan sættes ind i passende eller upassende sammenhæng og kan tweenes osv. Den skal have et instancenavn fx. gut. Har du flere gutter fremme samtidig, må de have forskellige navne.

Afhængigt af, om de 4 gang-clips er stoppet eller ej på deres første frame, vil gutten være i gang automatisk eller ej, og skal instrueres til at skifte retning. Både ganger og skygge instrueres til at gå eller stoppe –
På scenariets actions-lag og på alle de frames, hvor der ønskes nye direktiver, indsættes kommandoer med actionscript, eksempelvis:

gut.gotoAndStop("down");
gut.ganger.play();
gut.skygge.play();

Test filmen ofte og lad handlingen bestemme hvornår og hvad du instruerer.

Hastighed

justeres med fps i propertypanelet, eller ved at indsætte flere frames i selve de animerede movieclips. Filmen ken også skifte hastighed globalt, når du vil og hvis andet indhold i bevægelse passer til det.

stage.framerate=12;